<

Sejr til russiske toner11-03-2018 - 18:25

Russiske Inessa Merkulova på Mister X red til russiske toner sig til endnu en førsteplads i Dansk Varmblods Hingstekårings sidste dressurklasse, HELGSTRAND DRESSAGE Grand Prix Kür CDI3*

Den sidste dressurklasse, Helgstrand Dressage Grand Prix Kür CDI3*, ved Dansk Varmblods Hingstekåring udgjorde en festlig afslutning på mange spændende dressurklasser i Herning. Inessa Merkulova på Mister X e. Egeus vandt klassen med 78.495%. 

I russiske takter
Jo længere klassen skred frem, jo bedre karakterer opnåede rytterne og spændingen steg i Jyske Bank Boxen. Da Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Don Olymbrio e. Jazz/Olympic Ferro (opdr. og ejer Blue Hors) placerede sig i spidsen med 75.775%, virkede det som en sikker sejr. Men ligesom i Grand Prix-klassen ECCO Grand Prix CDI3* i fredags, så snuppede russiske Inessa Merkulova også denne gang førstepladsen fra ham med sit ridt. 

3. plads på tyske hænder
Heller ikke 3. pladsen blev dansk. Den gik nemlig til tyske Bernadette Brune på Lights Of Londonderry e.  Londonderry/Weltmeyer (opdr. Inge Bulle, ejer Bernadette Brune). De fik 73.600%. Rytteren kom ikke til præmieoverrækkelse, og det gav anledning til noget debat, for det er et ufravigeligt krav, men hun opretholdt sin placering. 

 

<

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her