<

Syvhøjegård er klar til at indtage hingstekåringen03-03-2019 - 09:22

Niels Osterland har mange heste gående i Herning. Flere heste end nogensinde før, og muligvis end han nogensinde vil få igen. Derfor vil han også have travlt med at nå at komme rundt i de forskellige haller i Herning

Hingstekåringen i Herning er også for ejeren af Syvhøjegård, Niels Osterland, noget særligt, for som han siger:

– Det er et fantastisk arrangement. Der er ikke nogen tvivl om, at selve stævnet og messen er med til at trække rigtig mange med til Dansk Varmblods Hingstekåring. Før i tiden var det mest interessant for avlerne, hvor arrangementet nu er blevet mere interessant for et bredere publikum.

Niels Osterland har alt fra en 3-års hingst med til en 8-års hoppe.

– Jeg har flere heste med, end jeg nogensinde har haft før og får i fremtiden. Jeg har den 3-årige Syvhøjegårds Long Legs e. Party Dance/Favorit Ask, som er udtaget til hingstekåringen og også vil være mulig at købe til årets auktion. Så har jeg også 4-årige Syvhøjegårds Unforgetable S e. Untouchable/Cassini I, som skal færdigkåres. Han vil også deltage til nogle af showklasserne for hingste.

For Niels Osterland har det været en rejse at få kåret Syvhøjegårds Unforgetable S sidste år. Han var egentligt stoppet med at avle tilbage i 2017, hvor de sidste avlshopper blev solgt fra. Men med en nykåret hingst, så var det selvfølgelig nødvendigt at starte på at avle igen. Det betyder, at han i år venter fire føl – heraf er to af dem via embryo transfer på Syvhøjegårds Clara e. Carmargue/Corrado I. To føl, som det med tydelig glæde i stemmen er nogle, Niels glæder sig meget til.

Omkring forberedelserne af hingstene, har Niels valgt at lade hingstene være i kyndige hænder på Bøgegården. De har sørget for al forberedelsen, og de kommer også til at stå for fremvisningen under Hingstekåringen, for som Niels siger, det skal man lade dem, der ved, hvad de laver, om at gøre.

Syvhøjegårds Clara, der selv vandt unghestechampiontatet i 2015, vil også være til stede under dette års Hingstekåring i Herning. Sammen med Syvhøjegårds Happy-Happy e. Favorit Ask/Churchill og Syvhøjegårds Fi Fi e. Favorit Ask/Royal Z II vil de alle være til start under de internationale klasser. Syvhøjegårds Happy-Happy er også en af de springheste, som er at finde på årets auktion.

Syvhøjegårds Ellinor e. Chandler/Carano vil derimod være at finde i dette års Unghestechampionat efter at have kvalificeret sig i forbindelse med egnethedstestene i 2018. Det er også muligt at komme til at eje Ellinor i forbindelse med årets auktion.

Det betyder, at med intet mindre end seks heste til start på den ene eller anden måde i Herning, så har Niels travlt. På trods af at det egentligt skulle være ferie, for Dansk Varmblods Hingstekåring er Niels Osterlands vinterferie.

<

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her