< Tilbage

Guldvinder Rikke Haastrup glæder sig til Herning07-02-2020 - 17:37

Den nyligt kårede danmarksmester i springning indendørs, Rikke Haastrup Kristensen ser frem til at deltage ved Dansk Varmblods Hingstekåring i starten af marts, hvor hun har heste til start på forskellige niveauer

Rikke Haastrup Kristensen er ikke til at komme udenom blandt Danmarks bedste springryttere, og det har hun netop slået fast endnu engang, da hun vandt de indendørs danske mesterskaber for senior i starten af februar på Vilhelmsborg. Rikke har en klar plan for sin stævnesæson, og som hun selv udtrykker det, så indebærer det selvfølgelig deltagelse ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning.

 

– Det er et must at ride i Herning, og det er en god måde at afslutte den indendørs stævnesæson, inden vi to uger senere tager til Arezzo i Italien for at starte udendørssæsonen. Herning er altid et godt stævne, og det er et sted man bare skal ride hvis man har muligheden. Det er en unik scene og en fantastisk stemning. Alle vil gerne ride i Herning, understreger Rikke.

 

Rikke er aktiv ved arrangementet i Herning, hvor hun stiller op med flere heste i de forskellige springklasser.

 

– Jeg regner med at kunne ride mine to bedste heste i de 3* springklasser, Casira og Balouca Z. Derudover skal jeg også have vores 8-årige Nomanee med i de 2* springklasser, og med ham håber jeg at kunne starte Grand Prixen, forklarer Rikke, som også fortæller at hun regner med at have en hest mere i de 2* klasser og at hun desuden har heste til start i Unghestechampionatet for 5-års springheste.

< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her