< Tilbage

Endnu en sejr til Donkey Boy07-03-2020 - 17:29

Den internationale Intermediaire I havde fem flotte danske ridt til over 70% i top-5, og klassen blev vundet af Jan Møller Christensen og Hesselhøj Donkey Boy, som kunne nyde deres sidste æresrunde sammen, inden hingsten flytter til Helgstrand Dressage

Jan Møller Christensen har mange sejre bag sig med guldmedaljehingsten Hesselhøjs Donkey Boy e. Era Dancing Hit/Milan (opdr. Dorthe Og Hans Jørgen Hoeck), og i dag vandt de endnu en lilleturssejr i CDI3* Nathalie Horse Care Intermediaire I ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning.

 

Den 8-årige hingst dansede sig til en score på 73.147 % med Jan Møller Christensen i sadlen, og de modtog stor hyldest fra publikum i Hal M, som nåede kogepunktet, da de tog deres sidste æresrunde sammen. Efter Herning flytter Donkey Boy til Helgstrand Dressage, og det er da et ganske vemodigt farvel, for "der er ingen som Donkey", som berideren udtrykte det efter deres Prix St. Georges-sejr i torsdags.


Danskere satte sig på topplaceringerne
Jan Møller Christensen og Donkey Boys sejr var kronen på værket i en klasse, hvor danske ryttere og heste præsterede på et flot niveau.
Andenpladsen gik til Dennis Fisker og Rosenstolz e. Rotspon/de Niro 6 (opdr. Christian Soetebeer) med 72.853 %, og på tredjepladsen kom Anne Troensegaard, der opnåede 72.235 % med DV-vallakken Fürstenblick e. Fürstenball/Bernstein (opdr. Hanne Nielsen).


Betina Jæger fra Helgstrand Dressage, som fremover skal ride Hesselhøj Donkey Boy, kom på fjerdepladsen med hingsten Franklin e. Ampére/Ferro (opdr. Veehandel Musterd, Hooge Zwaluwe), og landsholdsrytteren Carina Cassøe Krüth, som tidligere i dag red sig til en topplacering i CDI5* Grand Prix Special med Heiline's Danciera, kom i lilleturen på femtepladsen med 71.412 % på den 8-årige DV-vallak Heiline's Zackton e. Blue Hors Zack/Viegaard's Come Back II (opdr. Stald Heiline).


Også på sjettepladsen var der en Dansk Varmblodshest, nemlig Atterupgaards Kawasaki e. Ips Krack C/Stedinger (opdr. Atterupgaard) redet af norske Selina Solberg Vittinghus.

Se resultatlisten


< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her