< Tilbage

Gallashow - The Show Must Go On!11-03-2022 - 23:55

Under temaet ”The Show Must Go On”, var der fyldte tribuner til dette års Andresen Dressage Gallashow. Showet bar tydeligt præg af at livet er nødt til netop skal fortsætte, efter at Covid-19 for to år siden var skyld i at få lukket landet ned.

Det var et show, der perfekt visualiserede de sidste to års op- og nedture. Vi så de smukke islændere, der symboliserede først den mørke tid og senere da der endelig var lys for enden af tunnelen, og en vej tilbage til det normale liv.

Casper Cassøe fik kaldt velkommen, og det var tydeligt at publikum var lige så glade for at være tilbage, som Casper var for at byde velkommen! Caspers lydtestning af publikum havde nær fået taget til at lette, for endelig var showet rigtigt i gang!

Undervejs i gallashowet kom alle følelserne i spil – tankerne blev ledt tilbage til da Danmark blev lukket ned, men også glæden da Danmark fik ting at være fælles om. Fællessang - hver for sig. En sommer med EM i fodbold med et fantastisk dansk landshold, og en podieplads i Tour de France til Jonas Vingegaard. Mobning af drenge i ridesporten blev også et tema i slutningen af 2021, da Maxie Nabi Christiansen forsøgte at få Zac Kean Parry tilbage i sporten, efter at mobning havde fået Zac til at stoppe – og en flok mandlige danske ryttere sørgede for at vise, at mænd i ridesporten også hører sig til. Det gik lige i hjerterne på publikum, mens vi så flere danske mænd i ridesporten på banen blive hyldet.

Todd – som vanligt spillet af Martin Brygmann - var også en tur forbi Herning, og var med til at sørge for flere festlige indslag, så tankerne blev ledt væk fra corona-epidemien igen.

Alle husker, hvordan man under corona-epidemien var sammen, hver for sig. Mange sammenkomster blev lavet hver for sig over Zoom. Hver fredag var der fællessang, hver for sig. Men nu var det tid til en fællessang – sammen. Publikum indlevede sig i den fantastiske mulighed for nu at kunne være fælles om noget sammen igen. Endelig er det slut med at være sammen hver for sig. Gallashowet tog os også på en rejse igennem skønne Danmark, efter at ny-coronavirus ødelagde muligheden for at rejse en tur til udlandet, og man derfor måtte opleve mere af Danmark i stedet.  
 
Op til Andresen Dressage Gallashow har der været teaset at Ben Atkinson ville være en del af showet. Det er første gang, at Ben Atkinson er en tur udenfor Englands grænser – men det er helt sikkert, at det ikke bliver sidste gang! Det var fantastisk at se så glade heste, der viste den ene flotte præstation efter den anden. Ben viste, hvordan man danser med heste, og det var på en måde som aldrig har set en samhørighed mellem en mand og hans heste før.   

Den traditionsrige kostumespringning var også et altid underholdende indslag – det kan man læse mere om her. Der blev udtrukket nogle heldige vindere i Dansk Varmblods lotteri, og stemningen var også helt i top med grin og tårer af grin, da de lidt ældre hingsteholdere fra Bøgegården, Katrinelund, Helgstrand og Blue Hors løbe igennem banen. Langsomt kom det hele mod de lysere tider, og med et skift til fest og disko, kan vi alle sammen kigge imod de fede tider efter at samfundet endelig er åbnet helt op igen og Covid-19 ikke længere er en samfundskritisk sygdom! 

< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her