Et stærkt 3-års hold af dressurhingste blev fredag vist først i longe og senere løse i hallen. Holdet, der består af hingste udtaget ved Dansk Varmblods forbesigtigelser suppleret af en betydelig del af hingste allerede godkendt i udenlandske forbund, var gennemgående særdeles velforberedte og der var høj kvalitet i hele holdet.
Idag lørdag er nu hviledag for hingstene, før den endelige afgørelse falder søndag, hvor der også skal findes præmiehingste blandt de godkendte hingste.