< Tilbage

Vinder af Blue Hors Unghestechampionatet 2022 Søbakkehus Maude med Allan Grøn i sadlen13-03-2022 - 13:47

Vinderen af 2022 Blue Hors Unghestechampionatet blev hoppen Søbakkehus Maude e. Hesselhøj Donkey Boy / Wilkens. Testrytter Daniel Bachmann Andersen gav hoppen 10 i ridelighed og 9,5 i kapacitet. (VIDEOKLIP)

Årets vinder af unghestechampionatet 2022 blev også årets sidste testtur for Daniel Bachmann Andersen.

 

Allan Grøn og Søbakkehus Maude (avlet af Agnete Holmsted og ejet af CorNordia ApS) vandt tilbage i efteråret Egnethedstesten i Region 3 på Stutteri Ask, og gik i efteråret også 4 års championatet. Parret kommer ind til finalen her i unghestechampionatet med følgende karakterer: 9.5 i skridt, 8,5 i trav, 8,0 i galop, 8,5 i ridelighed, 9,0 i kapacitet. Parret slutter med en samlet pointsum på 910 point. 

 

Se video her hvor Daniel Bachmann tester Søbakkehus Maude.

 

Se interview her med Allan Grøn efter sejren.

 

2 x 10 til nr. 2 fra testrytter til Lyngbjergs St. Paris

 

Placeret som nr. 2 er Victoria E. Vallentin med Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro / Blue Hors Rockefeller, avlet af Bente Børjesson, ekvipagen slutter med højeste score fra testrytter med 10 for ridelighed og 10 for kapacitet.

 

Om St. Paris sagde Daniel Bachmann bl.a. følgende: "Man kan mærke hvordan hun arbejder op i gennem kroppen, lige fra første travtrin, meget meget ens på hånden, mega galop, aktiv, praktisk og alligevel med den rummelighed man gerne vil have, hun er sådan med mig, det er virkelig sjovt, strækker sig helt ærligt frem, jeg kan stadig mærke hende i bagbenene helt herude selvom hun strækker sig, skridter gennem kroppen. En hest som har det hele, der er virkelig ikke noget jeg kunne sige jeg ville have mere i dag, jeg tror virkelig på, at den her hest kan blive til noget helt stort."  


Ekvipagen slutter med en samlet score på 902 point. 

 

Placeret som nr. 3 er Gandhi SS e. Grand Galaxy Win / Florencio I redet af finske Merita Hagren, avlet af Lone Sørensen og Stevn Equestrian. Parret lagde sig i spidsen efter anden dagen med 382 point og fik af testrytter 9 i ridelighed og 9 i kapacitet. 

 

Her finder du resultaterne fra søndagens testrytter del.

 

Det endelige resultat findes her. 

 

Hvordan foregår selve Unghestechampionatet i Herning: 

 

Det hele startede onsdag eftermiddag hvor alle ekvipager red efter anvisninger fra de tre dommere, Susanne Baarup, Isobel Wessels og Dennis Fisker.

 

På anden-dagen bedømmes hestene 2 af gangen med egen rytter, og rider efter anvisning fra 3 dommere (2 dommer skal være gennemgående fra førstedagen, en 1 er ny). Der bedømmes skridt, trav, galop, ridelighed og kapacitet.

 

Bedømmelse i gangarter af testrytter = A-finalen: de 21 bedst placerede heste efter bedømmelsen med egen rytter kvalificerer sig direkte til testrytter-delen. De resterende heste kvalificerer sig til B-finalen. De 3 bedst placerede i B-finalen kvalificerer sig ligeledes til A-finalen.

 

< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her