< Tilbage

En tredjedel hingste fra samme udstiller02-02-2018 - 14:03

Der møder knap 100 hingste til kåring ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, og næsten en tredjedel af disse kommer fra samme udstiller, Helgstrand Dressage i Vodskov

Hos Helgstrand Dressage er man i fuld gang med forberedelserne, og det er der ikke noget at sige til, for knap en tredjedel af de hingste, der fremstilles til kåringen, kommer fra Helgstrand Dressage.

 

Hingstekåring i Herning er uden tvivl et event, som rigtig mange hesteentusiaster ser frem til. Kåringen giver indsigt i fremtidens hingste, mens der også er mulighed for at se de lidt ældre hingstes udvikling i hingstekonkurrenceklasserne. Hingstekåring i Herning er fem dage spækket med kåring, dressur og springning i verdensklasse og ikke at forglemme det store gallashow, som år efter år formår at imponere med alverdens kunstnere fra hele verden. Også i år deltager Helgstrand Dressage i gallashowet og forventningerne er selvsagt høje. Endnu engang forventer man et formidabelt show med stor opbakning fra publikum.

 

Til kåringen er der mulighed for at se hingstene under rytter, i longe, løse i hallen og mønstret. For kåringsdelen er der i år byttet rundt på rækkefølgen, således at hingstene først vises i longe, for derefter at blive vist løse. Dette sker, for at de unge hingste kan vænne sig til omgivelserne og dermed give et retvisende billede af deres kapacitet, når de efterfølgende vises løses.

 

Helgstrand Dressage stiller i år med 23 hingste i alderen 3 og 4 år, heriblandt en række hingste, der skal færdigkåres, og en hel række nye unghingste, som avlskommissionen skal se for første gang. Blandt de nye unghingste er fx Jovian efter Apache/Tango, som vandt det hollandske 3-års championat sidste år, og tre nye Sezuan-sønner, Janeiro (mf. UB 40), Suarez (mf. Desperados) samt So Unique (mf. Donnerhall).

 

Et gensyn får man også med bl.a. præmiehingsten i Dansk Varmblod fra 2017 og svensk championatsvinder for 3-års, Springbank II VH, den imponerende fløjhingst fra 2017 og vinder af DRF's dressurchampionat for 4-års, Revolution, UVM-sølvvinderen Ferrari og den storrammede For Emotion samt flere ældre herrer fra Helgstrand Dressage.

 

/Helgstrand Dressage.

< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her