< Tilbage

Imponerende kollektion ved Forårsauktionen21-02-2018 - 15:31

Lørdag den 10. marts afholder Dansk Varmblod Forårsauktion under hingstekåringen i MCH Messecenter Herning. Se den spændende kollektion online

Næsten hele kollektionen til Dansk Varmblod Forårsauktion er nu online, så det er bestemt værd at besøge auktionssiden og studere de 32 heste, der allerede er online. Der mangler ganske få videoer og et par enkelte heste, der vil være klar i løbet af ugen.

 

Af de 32 online auktionsheste er der 8 springheste og 24 dressurheste i alderen 3-6 år. Her er en guldmedaljehoppe, flere hingsteaspiranter og talentfulde championatsheste. Alt i alt en række kvalitetsheste, der appellerer til amatører såvel som professionelle ryttere fra ind- og udland.

 

Kollektionen byder på adskillige heste med ualmindeligt store fremtidsmuligheder, og afstamningsmæssigt finder man flere ekstraordinært interessante heste. Eksempelvis en halvbror til den tredobbelte EM-medaljevinder i dressur, Atterupgaards Cassidy, og mange andre med stærke præstationsafstamninger.


– Vi er begejstrede for den kollektion, vi har fået samlet, fordi det er en kollektion med heste i alle prislejer, så alle kan være med. Og det gælder både dressur- og springhestene, at der er virkelig gode imellem. Vi glæder os rigtig meget til at vise dem frem for kunderne bl.a. i Boxen i Herning fredag og lørdag kl. 11.30, fortæller auktionsleder Jørn Jensen.


< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her