< Tilbage

Emma Ahlberg har 10-års jubilæum18-02-2019 - 13:20

Den 30-årige svenske dressurrytter Emma Ahlberg (Aalborg) drager til hingstekåringen i Herning for 10. gang. De første otte gange var det med teamet fra Helgstrand Dressage, men sidste år var hun for første gang afsted som selvstændig

– Jeg var til hingstekåring i Herning første gang 2010 sammen med den gang et lille team Helgstrand. Sidste år var jeg for første gang i Herning som selvstændig sammen med Lars Ringkær. Da havde vi Antobello med. I år har vi fem heste med og et godt team til at hjælpe os.

 

– Vi har Gørklintgaards Shaolin e. Gørklintgårds Santos/ Quaterback, der er 4 år og skal færdigkåres samt gå præsentationsklasser. Den 5-årige hingste Freedom e. Floriscount/ Laurids Crusador xx, der er udtaget til hingstekåring og igen Antobello, som nu er 8 år og skal gå præsentationsklasser. Så har jeg Safir V e. Sezuan/ Pablo, som er udtaget til Unghestechampionatet. Han er født ved Ole Christensen her på Vandstedgaard, hvor vi har vores base. Vi tager også Placido Domingo med, da jeg skal have ham med i Gallashowet fredag og lørdag aften, hvilket jeg glæder mig meget til.

 

– Jeg kender mine heste ret godt og mener, at de alle er et godt sted både styrke- og konditionsmæssigt. Det er noget, vi bygget op over lang tid med hård men også velovervejet træning for at lige så stille hæve niveauet fra dag til dag. Men også med fridage og nogle sjove ture ude for at igen måske efterfølgende dag at være yderligere stærkere end dagen for.

 

– Det er ikke noget, jeg har kunnet planlægge præcist i forvejen. Jeg har hele tide haft i baghovedet, hvor jeg gerne vil hen med hver og en af dem, og ellers gælder det om at mærke hesten, se om den er klar til at give den mere gas eller måske bare nyde det gode vejr en dag.

 

– Jeg kender dem også allesammen ret godt i stævne-situationer. Men for Safir V har det været helt nyt. Så med ham ville jeg ud og kigge på dommertårn og dressurhegn her i januar/Februar. Det har vi gjort, og det har været godt for at være lidt mere forberedt på, hvad der nu skal ske.

 

– Herning er jo uden tvivle årets største heste-event i Danmark, og det er på mange måder årets vigtigste uge. Det er her, vi skal præstere og gøre det godt. Vise vores fantastiske heste frem og prøve at ramme deres individuelle topform. Det er også en vigtig uge i forhold til at netværke, da mere eller mindre alle indenfor vores branche er til stede. Herning er hårdt arbejde og kræver et godt team med overblik og overskud. Men Herning er også fest og farver, gode venner og gode minder. Herning er simpelthen noget, vi arbejder for skal blive en god og sjov oplevelse hele året.

 

– Mit sjoveste og største minde fra Herning må være, da jeg sammen med min hoppe Liva Enshøj blev nr. 2 i Unghestechampionatet efter at have fået 10 og 9,5 af testrytter Charlotte Dujardin 2015.

< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her