< Tilbage

Imponerende få fejl i CSI3* Medium Tour07-03-2019 - 23:01

Hurtigst og fejlfri blev canadiske Chris Sorensen og Calgary 56, her ved Dansk Varmblods Hingstekåring, efter en superhurtig runde i Boxen på den 140 cm højde bane

Den 3* Medium Tour, sponsoret af Stutteri Ask, startede virkelig godt ud, da de første fem ryttere alle leverede fejlfrie runder. Hele klassen var præget af et stærkt ridende felt og hele 26 ud af de 53 ekvipager red banen fejlfrit. Derfor blev tiden meget afgørende hvis man ville placere sig i denne klasse, hvor der var placering til 14 ryttere.

 

Bedste rytter blev Chris Sorensen, fra Canada og hesten Calgary 56 e. Carinji/Cassini I, som red fejlfrit i den suverænt hurtigte tid, det tog ham 59.89 sekunder at fuldføre den 140 cm høje bane, i Jyske Bank Boxen, her til aften. Andenpladsen gik til danske Michael Aabo, som red på hesten Inliner e. Iberio/Sao Paulo, også denne ekvipage leverede en sikker og hurtig runde i tiden 62.83 sekunder. Irske Conor Drain kunne med sin flotte fejlfrie runde ride sig ind på tredjepladsen i tiden 63.79 sekunder. 

 

Fjerdepladsen gik til den danske talentfulde youngrider Alexander Godsk og Cabrio e. Ukato/Mytens XX, denne ekvipage leverede også en hurtig runde og sikrede sig dermed en top placering i klassen.

 

Den sidste rytter der sikrede sig en plads i top 5 blev endnu en dansker, nemlig Maria Hjort Frederiksen og hendes super hoppe Dublé e. Diamant de Semilly/Equest Carnute (opdr. Carsten Carstensen), ekvipagen red fejlfrit i tiden 64.90 sekunder. 

< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her