< Tilbage

Imponerende niveau for unge danske dressurheste 01-03-2019 - 17:58

Til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, skal vinderen af årets dressurchampionat kåres. Igen i år er det den svenske dressurrytter Patrik Kittel, der er testrytter, når de unge dressurtalenter, skal rides af en rytter, de ikke kender. Her kan du læse, hvad Patrik Kittel tænker før UCH i år

Den svenske dressurrytter Patrik Kittel mener blandt andet, at det danske niveau for unge dressurheste er imponerende - og at Herning er ensbetydende med både kvalitet og et godt show.

Læs med her, hvor Patrik Kittel svarer på seks spørgsmål:

 

I hvor mange år har du redet i Herning?

 

– I år er mit andet år i træk. Sidste år var det enormt sjovt at være testrytter, så det er en ære at få lov til at være det igen i år, siger Patrik Kittel.

 

Hvordan mener du generelt at niveauet er blandt de unge dressurheste?

 

– Niveauet er meget godt og Danmark har super heste – også unge dressurheste. Nogle heste er naturligvis bedre forberedt til jobbet end andre, men det overordene billede er vældig imponerende, siger Patrik Kittel.

 

Hvad er den sjoveste del af at være testrytter og ride de unge dressurheste?

– Det sjoveste er, at man i løbet af blot et par minutter skal føle en ny hest – og måske en kommende OL-guldvinder. Derudover er det rejsen mod at se, hvordan du kan få den unge hest til at reagere på dig, som gør det rigtig sjovt at ride dem, siger Patrik Kittel.

 

Hvad betyder Herning for dig?

 

– For mig betyder Herning kvalitet, en masse mennesker og simpelthen bare et godt show. Alle er venlige og man ser familier sammen med professionelle. Herning er et sted for alle, siger Patrik Kittel.

 

Bidrager det til din egen udvikling at ride de unge heste?

 

– Ja, det gør det helt sikkert. Ethvert ridt lærer dig noget - og jeg har aldrig sagt ”nej” til at ride en hest. Jeg har derfor redet på alt fra islandske heste til travheste, og det har lært mig noget. Heste er levende dyr, og vi kan lære så meget fra dem, siger Patrik Kittel.

 

Hvad glæder du dig særligt til i Herning i år?

 

– Jeg glæder mig mest af alt til at give gode karakterer til talentfulde heste – og så til at have det rigtigt sjovt, siger Patrik Kittel.

< Tilbage

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her