Info til hingsteejere

Her finder du som hingsteejer mange vigtige informationer, som bedes nærlæst, inden du stiller din hingst til kåring ved Dansk Varmblods årlige Hingstekåring i Herning.
Opdateret manual og minutplan for Hingstekåringen 2020 finder du ved klik her i februar.

Stemning fra fast bund torsdag. Foto af Ridehesten.comStemning fra fast bund torsdag. Foto af Ridehesten.com
Vi glæder sig til at byde velkommen til Dansk Varmblods Hingstekåring 2020.

PARKERING OG AFLÆSNING:

Af- og pålæsning samt parkering skal ske via port 20. Husk at placere p-kortet synligt i frontruden. Der er parkerings- og aflæsningskontrol og vejledning. Der kan lånes trækvogne til at hente hø og foder fra hestetransportere, hvor større mængder opbevares. Husk at alle vores hjælpere er frivillige, som er til stede for at hjælpe dig.

OPSTALDNING:
Boksene er i hal C. Særlige ønsker kan rettes forud til staldmester Maiken Winther maiken192@hotmail.com senest UGE 9 - husk i mailen at oplyse hingstens katalognr. og et mobilnr. Herefter kan særlige ønsker ikke efterkommes. Har du tilmeldt 5 heste eller mere og ønsker ekstra boks – mod gebyr -, skal den bestilles direkte ved Dansk Varmblod på tlf: 87475400 eller maf@varmblod.dk , senest fredag d. 14. februar. Det er ikke tilladt at benytte boksene som salgsstande. Det er dog tilladt at have lidt brochuremateriale ved boksene. Stalden er åben fra tirsdag kl. 18.00 - 22.00.

Når du ankommer, skal du henvende dig til staldvagten, der anviser boksplads. Ved ankomsten skal der afleveres sundheds- og ejererklæring. Såfremt sundhedserklæringen ikke er afleveret senest onsdag kl. 18 i underskrevet stand fra ejeren af hingsten, vil hingsten ikke kunne møde på fast bund torsdag og dermed ikke kunne kåres. Pas afleveres i forbindelse med måling. Det udleverede boksskilt opsættes på boksdøren. Hingsten må ikke flyttes til anden plads uden tilladelse fra staldvagten. Der er staldvagter i stalden døgnet rundt.

Alle heste står på spåner. Hver boks indeholder 2 baller spåner. Foder skal medbringes. Hvis du får leveret foder direkte til MCH, er det dit eget ansvar. Også henstilling af foder og udstyr er på eget ansvar. Wraphø sælges til kr. 90,- inkl. moms pr. stempelslag. Der forefindes ingen vandkop eller krybbe i boksen. Det er muligt at købe spåneballer til kr. 100,- inkl. moms pr. balle, som afregnes i staldkontoret med efterfølgende udlevering. Der forefindes 2 vaskepladser i hal C.

SIKKERHED I STALDEN:
TV, kaffemaskine eller lign. samt rygning og brug af stearinlys er strengt forbudt i staldområdet. Endvidere er det ikke tilladt at have hø stablet op ved boksene. Dette kan ifølge brandvæsenet medføre lukning af hele staldområdet.

ARMBÅND:
Armbånd (3 stk.) er vedlagt, og skal være påsat og giver adgang til alle dagsarrangementerne i alle hallerne, med undtagelse af Torsdag aftens Clinic og de to gallashows. I Jyske Bank Boxen sektion L7 og L10 er der reserveret plads til hesteejerne undtagen torsdag og fredag, hvor man må sætte sig på ledige pladser. HUSK: Pas på dit armbånd, idet bortkomne bånd ikke erstattes! Det er muligt at købe ekstra armbånd til kr. 1.100,- pr. stk. inkl. moms v/henvendelse i sekretariatet i hal M.

DYRLÆGEUNDERSØGELSE OG MÅLING:
Onsdag aften kl. 18.00-20.00 i hal C bag staldvagtkontoret SKAL det originale hestepas afleveres sammen med at hingsten måles, dyrlægeundersøges, og der kan stikprøvevist foretages obligatorisk tjek af beslagene.

ÆLDRE HINGSTE TIL KÅRING:
Ældre hingste, som stiller til kåring og efterfølgende skal starte CSI2*/CSI3*/CDI3*/CDI5* skal stå opstaldet i den lukkede FEI stald. De skal også møde til VET check. Fast bund gælder ikke som VET check. Deres pas skal ikke afleveres ved måling, men ved VET check.

•  VACCINATION: Alle heste skal kunne fremvise GYLDIGT vaccinationskort til DV’s arrangementer jvf. Dansk Varmblods Almindelige Bestemmelser.
•  SÆDUNDERSØGELSE: Hingste, såvel nye som ældre, skal ved avlsgodkendelse i Dansk Varmblod have godkendt en sædundersøgelse. Vedrørende udenlandske opstaldede hingste gøres opmærksom på, at der er påkrævet DNA-kontrol af sæden, udgiften hertil afholdes af hingsteholderen. Nærmere informationer vil tilgå de avlsgodkendte hingste efter kåringen. Ligesom sidste år vil nykårede hingste blive undersøgt for DNA-fragtmentering under merpris.
•  DOPING: Er forbudt og der gøres opmærksom på, at dopingkontrol kan forekomme.
•  TJEK AF BESLAG: Der kan forekomme tjek af hingstenes beslag. Er hingsten ikke skoet efter retningslinjerne i ”Almindelige bestemmelser”, kan hingsten ikke deltage i kåringen, med mindre forholdene bliver bragt i orden.
•  TJEK AF BANDAGER MM.: Der kan forekomme tjek i alle faser af Hingstekåringen.


KÅRINGEN:
For at sikre en god afvikling af bedømmelserne er der vedlagt en særskilt minutplan samt manual. Læs dem grundigt. De medsendte trensenumre SKAL benyttes og der må ikke klippes i dem - og der skal sættes et nr. på hver side af hingstens hoved. Ved frasortering/mønstring må kun én hjælper komme med ind på banen og kun bagved hingsten.

PÅKLÆDNING:
Se Almindelige Bestemmelser. Vær dog opmærksom på, at i forbindelse med Hingstekåringen skal mønstrerne og alle hjælpere på banen bærer hjelm og tøj i DV-farver. DV-tøjet kan købes på Dansk Varmblod’s netshop www.varmblod.dk eller på standen i hal J fra torsdag kl. 9.00.

FOTOGRAFERING:
Der skal tages fotos af nykårede hingste til Ridehestens aprilnummer. Samtidig er det muligt at få taget fotos af alle kårede hingste, der deltager i show- og konkurrenceklasserne. Wiegaardens fotostudie finder du i hal C.

10-DAGES OBSERVATIONSTEST:

Når de unge hingste i hold 1 er godkendt til afprøvning søndag, skal de tilmeldes 10-dages observationstest SENEST SØNDAG kl. 12.00. Indsyningen foregår søndag eftermiddag.
Se også vedlagt information om 14-dages test for hingste, som er konstrueret i forlængelse 10-dages testen, så den kan godkendes i Tyskland.

HINGSTELISTE:
For hingstene tilmeldt hold 2 og 3 gælder det, at din hingst ikke automatisk er tilmeldt hingstelisten, selvom den netop er blevet kåret. Husk derfor at tilmelde hingsten senest søndag i Herning i sekretariatet, såfremt den ønskes på årets hingsteliste, som offentliggøres i april.

HUSK: Rigspolitiet har ofte kontrol ved Hingstekåringen, så husk at få alle nødvendige dokumenter med.

Showet starter om

D
H
M

Præsenteres af

Dansk Varmblod

Hovedsponsorer

Vil du med?

Køb billetter her